VI SÆTTER AFTRYK – Historisk, aktuelt og i fremtiden. Vores virksomhed har mange kompetencer og rigtig mange spændende projekter der viser vores måde at tilgå verden med tillid, åbne øjne og engagement engagement. Her på siden kan du udforske nogle af vores mest bemærkelsesværdige historier, hvor vi deler vores passion og dedikation til at sætte unikke og meningsfulde aftryk.

Eva
Eva er et stedsspecifikt kunstværk til Nye udviklet af Jørgen Carlo Larsen. @jorgencarlo
Kunst er et vigtigt element i mellemrummet i Nye. Med værket Eva forener Jørgen Carlo det funktionelle som cykelskur med en stærk visuel identitet som med humor og håndværksmæssig præcision fortæller at man skal bevæge sig – og gerne på cykel.
Navnet Eva stammer fra det hebraiske ”Chavva” og betyder ”liv”. Eva tilfører både liv og variation til Urtetorvet foran NYMA.

Volume Village
Volume Village er et multifunktionelt spillested, som huser alt fra festivaler, koncerter og fester til ferniseringer. Volume Village er rodfæstet i Aarhus og i et stærkt kulturelt vækstlag. Tækker har ydet økonomisk støtte til projektets realisering samt bidraget med projekteringsarbejdet for bygningen.
Volume Village er et samlingspunkt på Institut for (X) og bidrager positivt til bylivet i Aarhus og den tilstødende byudvikling.
Terrain
Mariko Wada blev valgt som første kunstner, der skulle skabe et stedsspecifikt kunstværk i Nye. Mariko fik det opdrag at værket skulle formes ud fra en undersøgende og afsøgende proces og være ”tilstede” ”til stedet”.
Under udviklingen af TERRAIN boede Mariko i Nye parallelt med at de første boliger blev bygget. Det gav en unik forståelse for byen der spirede og historien der er indlejret i de underliggende jordlag. Mariko gjorde beboerne til medskabere ved at lade dem sætte nogle af deres første fodspor og værket blev dermed et socialt og kulturelt samarbejde om et kunstværk forankret i stedet. TERRAIN er et relief der er integreret i loftet i en port gennemgang ved Jordskokkevænget. Værket inviterer os til at kikke op og illuderer at vi fra under jordens overflade ser beboernes aftryk.
Fra de første tanker blev gjort om Nye har det været en ambition, at kunst skulle være en del af byen. Vi har rejst og oplevet flere steder i verden hvor man i byer har arbejdet med kunst. De steder kunsten står stærkest – eller i hvert tilfælde meget stærkt – er der hvor de er udviklet specifikt til stedet. Kunstværkerne i Nye er et resultat af en lang intern proces hos Tækker om hvilken rolle kunst skulle have i Nye generelt. Kunstværket TERRAIN blev det første kunstværk i Nye.


graven 21
Nyt kulturelt åndehul ved Hipsterhøjen i Latinerkvarteret
Vores ambition for Graven 21 er at skabe et levende og kreativt hus, der inviterer til samspil mellem kunst, kultur, genbrug, reparation af forbrugsvarer og caféliv. Dette vil være et sted, hvor byens kunstnere og kreative sjæle kan udfolde sig, vise og sælge deres værker og samtidig være et levende laboratorium for kunstneriske eksperimenter og dialog. Bygningen vil fremtræde med historiske spor, og den hidtidige anvendelse som tandklinik vil være synlig for eftertiden.
Foran bygningen etableres en bypark som integreres og udføres i tilknytningen til Hipsterhøjen.

LY
LY er endnu et værk af Jørgen Carlo Larsen udviklet specifikt til Nye. Det er et værk i den serie der forholder sig til og arbejder med cykler i det offentlige rum. Det særlige ved Ly er at cyklerne placeres udenfor bygningen og dermed gives der plads til ly og ophold under taget. Et sted hvor Nyes beboere kan samles til en børnefødselsdag eller en fællesspisning en lun sommeraften.

Fællesskabets hus i Nye
Fællesskabets Hus blev oprindeligt opført som midlertidig vandrekirke i Hvinningdal ved Silkeborg. Det blev til 27 år i Hvinningdal indtil den blev afløst af en ny permanent kirke som blev indviet i oktober 2022.
Efter et år på lager hos Tækker blev bygningen genrejst i Nye og færdiggjort i december 2024.
Fællesskabets Hus er ikke længere en kirke i traditionel forstand – men et hus til Fællesskabet – og hvor der også kan ske kirkelige aktiviteter.
I Nye er Fællesskabets Hus er permanent bygning og bygningen vil forblive i Nye selvom byen på sigt også får sin egen kirke.

Paradisgadesskole – nu kontor for flere af byens arkitektfirmaer
I 2022 købte Tækker de historiske bygninger på Paradisgade 4-6 og Studsgade 33.
Fra midten af 1800-tallet og frem til 1972 fungerede bygningerne i Paradisgade som borgerskole/grundskole og senere, sammen med Studsgade 33, som hjemsted for Arkitektskolen i Aarhus.
Paradisgade og Studsgade har efterfølgende undergået en nænsom transformation til kontorfaciliterer for forskellige kreative erhverv, særligt arkitekt og designfirmaer.
Man fornemmer stadig tydeligt bygningens ophav med skolegård, undervisningslokaler, gange, gymnastiksalen, kantine m.v. og samlet set nogle helt unikke rammer og et særligt sted i Aarhus.
De fredede bygninger mod Studsgade anvendes fortsat til undersivningsformål og bruges af Byskolen Gnist.
Det hele startede i Mejlgade
Tækkervirksomheden blev etableret i 1997, som et ingeniørfirma, parallelt med købet af den gamle ligkistefabrik i Mejlgade 47 i Aarhus året før. Ingeniørfirmaets primære opgave var at forstå renoveringen af denne ene ejendom således den blev klar til ny og forbedret udlejning. Den ingeniør- og håndværksmæssig baggrund har efterfølgende sikret, at ejendommene hver især er blevet bevaret og renoveret med respekt for oprindelse og arkitektur samt respekt for historien. Således er virksomheden løbende vokset med tilgang af ejendomme, og med tilgang af medarbejderkompetencer, således vi internt varetager samtlige ydelser i forbindelse med udvikling og drift af ejendomme. Vi ønsker at skabe vores egne følgeforretninger og ikke være afhængige af andre.


Byskolen Gnist
Byskolen Gnist er en nyopstartet skole, beliggende i de historiske bygninger i Studsgade 33, der tidligere husede Arkitektskolen i Aarhus. Ejendommen blev købt af Tækker i 2022 som led i samme handel, der også omfattede Paradisgades Skole, og danner nu rammen om en nytænkende tilgang til læring.
Skolen er skabt med en vision om at gentænke måden, vi forstår skole og uddannelse på, med særligt fokus på børn og deres trivsel. I en verden i konstant forandring arbejder Gnist for at sikre, at børn føler sig trygge og modige midt i denne udvikling.
Gnist har som kerneværdier at fremme mod, nysgerrighed og empati, så børn lærer at være sig selv, håndtere forandringer og bidrage positivt til deres omverden. Skolen vil ruste eleverne til både at forstå og skabe en fremtid, der konstant er i bevægelse.

Gaia
På hjørnet af Nørre Allé og Klosterport ligger det tidligere Missionshus Camel, nu hjemsted for Fonden Gaia Krisecenter.
Gaia hjælper voldsramte kvinder og deres børn når der er behov for det og når hverdagen bliver meget hård og uholdbar. Målet med hjælpen er at sikre en ny hverdag og at kvinderne kommer styrket ud på den anden side, så de kan klare sig uden støtte og undgå at komme i kontakt med vold igen.