Tækker Group
 
Tækker
Group
Tækker
Rådgivende Ingeniører
Tækker
Administration
Tækker
Udlejning og Salg
Tækker
Immobilienverwaltung
EnglishDeutschDansk
12. september 2008

PrisonCamp i FÆNGSLET

11. september var Tækker Group og Horsens Kommune værter for konferencen ”PrisonCamp” i de gamle fængselsbygninger i Horsens for 70 deltagere med vidt forskellige baggrunde.

De kom fra erhvervslivet, Det Kriminalpræventive Råd, Kriminalforsorgen, de tidligere indsattes forening KRIM, Amnesty International, museer, turisme, teaterverdenen, universiteterne, arkitektbranchen og fra spil-, IT- og visualiseringsindustrien.

PrisonCamp i FÆNGSLET

Deltagerne skulle optimere og udvikle konceptet for Horsens Statsfængsel, der skal omdannes til en turistattraktion med tilhørende hotel og faciliteter for kunst og design.

Konferencen var præget af virkelyst og initiativ fra de mange deltagere. Under styring fra chefkonsulent Lene Bak fra Pluss Leadership debatterede deltagerne konceptet dagen igennem via forskellige workshops.

PrisonCamp i FÆNGSLET

- Vi har fået masser af viden med hjem fra PrisonCamp, som konceptudviklingsgruppen kan arbejde med. Vi er meget glade for, at der var så bred tilslutning. Og vi er blevet bekræftede i, at vores koncept, der handler om at skabe en seriøs attraktion med appel til sanserne, sjælen og eftertænksomheden, er rigtig, fortæller Jørn Tækker.

Målet for Tækker Group er, at lave en banebrydende attraktion, der blandt andet via IT og interaktivitet formidler de mange menneskehistorier, der knytter sig til det 153 år gamle fængsel.

PrisonCamp i FÆNGSLET

De besøgende skal gribes og involveres følelsesmæssigt. Udfordringen bliver at lave et projekt, der fortæller fængselshistorien på en underholdende og ny måde – og som samtidig ikke forherliger kriminalitet. 

På PrisonCamp holdt professor i strafferet Vagn Greve oplæg om, hvordan vi i Danmark har straffet forbrydere gennem tiderne. Tidligere udviklingsdirektør for ZENTROPA og medstifter af ZENTROPA interaction Asta Wellejus fortalte om hvilke krav fremtidens publikum stiller til moderne turistattraktioner.

31. januar
Vi kan med glæde meddele at Landskabsarkitekterne SLA har indgået en lejeaftale med Tækker Group om leje af lokaler på Njalsgade i København.
13. januar
I samarbejde med STB Byg A/S og KPF Arkitekter A/S har Tækker Rådgivende Ingeniører A/S vundet totalentreprisen på nyt støtte- og aktivitetscenter i Holte.
9. november
I samarbejde med Aart Architects og Active City Transformation har Tækker Rådgivende Ingeniører vundet konkurrencen om til- og ombygning af byskole.
13. oktober
Joakim Garde er ny mand på tegnestuen og kommer med stærke kompetencer med speciale i installationsteknik.
Læs flere nyheder her...